Historien om BTX Group A/S

BTX Group, der bevarede koncernnavnet Brandtex indtil april 2006, har mange års udviklingshistorie bag sig. En historie, der spænder fra Anna og Aage Petersens start under yderst beskedne kår i 1935 i svigerfaderens gamle vandmølle i Brande til nutidens position som en stor tøjkoncern, bestående af en gruppe stærke brands med et stort internationalt udviklingspotentiale.

2005 –

 

  • 2019 Grow Capital køber BTX Group per 11.7.2019
  • 2019 Koncernens brands kan nu købes online i Danmark på likeanna.dk
  • 2018: To nye brands lanceres: B. Copenhagen og B. Coastline
  • 2016 Koncernen går på detailmarkedet i Danmark og Holland med modebutikker, som hedder Like ANNA i Danmark og Sterenborg i Holland.
  • 2015 1. januar: Brandtex A/S, Jensen Women A/S og Signature A/S fusioneres ind i BTX Group A/S
  • 2013 Sun European Partners overtager ejerskabet af BTX Group A/S pr. 18.3.2013
  • 2012 3 afdelinger; Young, Modern og Retail Norge bliver solgt.
  • 2011 Jesper Roe tiltræder som CEO for BTX Group A/S.
  • 2010 BTX Group’s 15 brands bliver grupperet i 3 afdelinger; Young, Modern og Classic.
  • 2006 Kabooki frasælges.
  • 2006 Brandtex Group A/S ændrer 1. april navn til BTX Group A/S.
  • 2006 BTX Footwear etableres i Vejle.
  • 2005 Der etableres fælles indkøbskontor i Shanghai under navnet BTX China.Brandtex koncernen bliver i maj måned solgt til private equity fonden, EQT.

2004 – 1986

Fra midten af 1980’erne beslutter man at udvide forretningsområdet og erobre en større del af tøjmarkedet. Dels ved opkøb af virksomheder, dels ved selv at starte nye virksomheder

  • 2002 Brandtex overtager butikskæden MacCoy
  • 1999 Brandtex overtager Jensen Women A/S i Herning (tidligere Jensen Coat A/S)
  • 1997 Brandtex overtager Silbor Fashion ApS i Them
  • 1993 Blend A/S etableres som selvstændigt selskab i Vejle
    1993 Brandtex overtager Kabooki A/S i Herning
  • 1992 Brandtex stifter Signature A/S i Brande
  • 1991 Brandtex stifter b.young A/S i Kolding
  • 1990 Brandtex overtager Fransa Clothing Company A/S i Odense
    1990 Virksomhedens nuværende hovedsæde i Brande opføres i ”structural glazing”
    – en imponerende og fornem glaskonstruktion uden sprosser
  • 1986 Brandtex overtager 4YOU A/S i Haderslev

1985 – 1935

  • 1983-84 Brandtex etablerer sin første fabrik i udlandet Stockton i England. Ligeledes etableres nye fabrikker i Tarm og Horsens.
  • 1980’erne Opbygning af produktionsenheder i det tidligere Østtyskland, Grækenland, Polen og Bulgarien. Der påbegyndes en gradvis udflytning af produktionen til udlandet. De første år i samarbejde med eksterne systuer i hhv. Jugoslavien, Portugal, Grækenland og Polen. Senere også i samarbejde med virksomheder i Marocco, Tunesien, Albanien, Østtyskland og De Baltiske Lande. Samtidig sker der en gradvis nedlukning og salg af de danske fabrikker.
  • 1975-81 Brandtex etablerer egne fabrikker i Hejnsvig, Herning og Tarm. Der etableres i samme periode samarbejde med en række eksterne systuer forskellige steder i Danmark.
  • 1971 Brandtex omdannes fra et interessentselskab til et familieaktieselskab. Max Petersen – søn af Anna og Aage Petersen – udnævnes til adm. direktør.
  • Efter stilstand for produktion og salg af tekstilvarer i krigsårene kommer der i 50’erne og 60’erne for alvor gang i aktiviteterne. Der ekspanderes i lokalområdet med opkøb af bygninger og opførelse af fabriksanlæg og lagerbygninger.
  • 1935 Brandtex grundlægges i Brande af Anna og Aage Petersen. Først som en trikotage en gros virksomhed – og straks efter starten også med selvstændig produktion af børnetøj, baseret på lokale hjemmesyersker.
Contact us

Use this contact form to get in contact with us. We will get back to you as soon as possible.